Cookies og Tracking

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vi informerer dig om, at dine personlige data og cookies kan blive brugt til personalisering af annoncer.
Google’s privatlivspolitik

MenuMenu
Søg billige skabe, bordplader m.m.
 

Corian bordplader

Hvad er Corian?

I 1967 fik en nørdet kemiker hos den store amerikanske virksomhed DuPont™ en skør idé. Han ville skabe et kunstigt akrylmateriale med ekstrem hårdhed i overfladen. Donald Slocum, som kemikeren hed, eksperimenterede derfor med at blande forskellige mineraler med akryl og endte med en succesrig cocktail af trihydrat-aluminium, pigmenter og akrylharpiks. Resultatet blev Corian®, som DuPont™ patenterede i 1968, og som siden har gået sin sejrsgang over hele verden – både i private hjem og til erhvervsmæssigt brug på hospitaler, storkøkkener, barer og lign.

Corian
 
Produktinfo vedrørende Corian bordplader

Et godt valg, hvis du vil have fuldkommen kreativ frihed og en hårdhed uden sidestykke. Med Corian kender mulighederne ingen grænser.

Du kan derfor få eksklusive bordplader, kogeøer og broløsninger i præcis den form og det design, du drømmer om. Helt uden synlige samlinger. Samtidig får du en bordplade, der med et minimum af vedligeholdelse bevarer sit flotte udseende år efter år.

Materialets unikke formbarhed gør det endvidere muligt at få din køkkenvask skabt i samme materiale, så vask og plade flyder sammen i en harmonisk helhed.

Vi har hos Billigskabe.dk et sortiment af Corian bordplade.

 
Produktegenskaber
Corian egenskaber
 
Tykkelser

Mens Corian® er det originale kompositmateriale fra amerikanske DuPont™, er Core en lidt billigere pendant. De to varianter fås i forskellige tykkelser.

Corian®

  • 12 mm
  • 30 mm
  • 40 mm
  • 60 mm

Core

  • 10 mm
  • 20 mm
  • 30 mm
  • 40 mm
  • 60 mm

Core fås desuden i en 20 mm variant bestående af en 17 mm kvalitetsspånplade med en 3 mm Core-plade pålimet (pladen har 10 mm Core på forkanten).

 
Daglig brug

Når det kommer til den daglige brug og slitage, er Corian® og Core ganske enkelt en drøm. Materialet modstår eksempelvis uden problemer små slag og stød. Varme gryder og pander bør dog aldrig komme i direkte berøring med pladen.

Det patenterede kompositmateriale er fuldkommen lukket og helt uden porrer. Du behøver derfor aldrig bekymre dig om, at spildte væsker skal resultere i skjolder og rander (selvom vi stadig anbefaler, at du tørrer især rødvin og andre farvende væsker op med det samme).

Skulle du få synlige ridser, varmemærker eller andre skader, kan Corian® og Core repareres på stedet af en specialuddannet fagmand og blive fuldkommen som ny. Og da pladerne er gennemfarvede, vil en slibning eller anden reparation stort set aldrig efterlade synlige tegn.

 
Designdetaljer

Corian® og Core kan formes i en hvilken som helst 3D-form under opvarmning. Ud over at få termoformet din vask i badeværelset, er det således muligt at skabe selv komplekse designmæssige detaljer efter ønske.

Når forskellige elementer i Corian® eller Core limes sammen, vil montørens efterfølgende slibning og polering gøre overgangen stort set usynlig. Integrerede eller formstøbte vaske, bordplader i uendelige længder (eller tykkelser) og broløsninger uden synlige samlinger er med andre ord alt sammen inden for det muliges køkkenkunst.

 
Farver og strukturer

Corian® fås i omkring 100 forskellige farver og mønstre, der giver køkkendrømmene frit spil. Alle farvevarianter kan skaffes hjem med en ekstra leveringstid på ca. 10 dage. DFI-Geisler har samtidig udvalgt 3 hvide nuancer, som vi altid har på lager – og som matcher det moderne køkken med rene linjer og et lyst, nordisk udtryk.

Core produktion
 
Materialebeskrivelse

Corian er et eksklusivt homogent kompositmateriale, som har mange anvendelsesmuligheder både i hjemmet og i offentlige rum. Corian blev opfundet og lanceret for mere end 40 år siden. Det er et materiale, som har en enestående holdbarhed, og som egner sig til eksklusivt design både i private hjem og offentlig indretning.

Da sammenlimninger ved Corian bordplader ikke bliver synlige, vil bordpladen derfor fremstå som en samlet helhed - hvilket passer perfekt ind i det moderne og stilfulde hjem.

Corian er et højkvalitetsprodukt, som er baseret på akrylbindemidler. Denne sammensætning af materialet betyder at samlinger i dette materiale kan skjules. Disse samlinger bør udføres af uddannede fagmænd med det specialudviklede lim. 

 
Varme

Corian er modstandsdygtig over for varme op til ca. 100°. Derfor bør man altid bruge afsætningsmuligheder i form af afsætningsriste, bordskånere eller lignende.

Man kan risikere, at varme gryder o.l. ødelægger overfladen.

Voldsom varme kan misfarve Corian. 

 
Vaske

Du finder et bredt udvalg af vaske til Corian bordplader under vores vaskeprogram.

 
Vaskemontering

Vælg mellem 20 forskellige Corian®- vaske, som integreres i pladen. Du kan også få opbygget og integreret en skræddersyet badvask efter egne mål og ønsker i Corian®. Yderligere kan du få planlimet, underlimet eller underfræst et stort udvalg af forskellige stålvaske og kompositvaske fra vores sortiment. Samme muligheder gælder for Core, hvor vi dog lagerfører 4 forskellige Corevaske.

Planlimet vask

Planlimet vask

Vask og bordplade er i niveau, og overgang fuges med silikone.
Underfræst vask

Underfræsning vask

Vask monteres ca. 2,5 mm under bordpladens fasede overkant.
Underlimet ret vask

Underlimet/ret vask

Hele bordpladens tykkelse er synlig rundt om vasken.
 
Muligheder og begrænsninger

Du skal være opmærksom på følgende, når du bestiller en Corian bordplade:

  • Max. længde på bordplade uden svejsning er 3600mm.
  • Max. dybde på bordplade uden svejsning er 1300mm.
  • Max. 150mm frithæng ved 12mm tykkelse.
  • Max. 200mm frithæng ved 20mm tykkelse.
  • Max. 250mm frithæng ved 30mm tykkelse.
 
Vægt

Ca. 20 kg pr. m2 ved 12 mm.

 
Rengøring af bordplade

Den daglige rengøring klares bedst med rent varmt vand, en opvredet ren klud tilsat et almindeligt universal rengøringsmiddel.

Til vanskelige pletter anbefaler vi skurepulver (skurecreme kan også anvendes) og en fin skuresvamp. Overfladen bør tørres efter med en ren klud. 

 

Bestilling af bordplade

Ønsker du hjælp til at bestille din nye bordplade, så send os gerne en skitse/tegning med mål på:

Mail: info@billigskabe.dk

Telefon: 69 13 69 70

Hvor vi vil give dig et godt tilbud på din nye bordplade.

Efter bestilling af bordpladen modtager du produktionstegninger af din nye Corian bordplader.

 

Tryghedspakker

Tryghedspakker betyder - alt efter hvad du, som kunde ønsker at vi skal tage ansvar for. En Tryghedspakke er en ydelse, som inkluderer opmåling og montering af bordplader. Bordpladerne er en vigtig del af dit nye køkken og vi vil gerne sikre dig at det forløber nemt og smertefrit.

En uddannet montør vil komme hjem til dig for at tage mål til dine nye bordplader (kun ved Tryghedspakke 1).

Efter kontrolmålene er foretaget, produceres dine bordplader efter vores opmålinger.

Derefter kommer montøren tilbage og monterer de specialtilpassede bordplader, som passer til lige netop dit køkken.

BEMÆRK: Montøren tilkobler ikke vand eller strøm.

     

Montering og vedligehold

Corian Montage og vejledning